Bortskaf tilbageskylningsvand korrekt: kloak, nedsivning og lovkrav
Tilbageskylningsvand fra sandfilteret betragtes juridisk som spildevand og må ikke bortskaffes på samme måde overalt. Dette indlæg forklarer de to bortskaffelsesveje, håndteringen af klorindholdet, og hvordan du reducerer den mængde, der opstår.
Tilbageskylningsvand er spildevand, ikke bare poolvand
Ved hver tilbageskylning af et sandfilter gennemstrømmes filterlaget baglæns, og det udskyllede snavs kasseres sammen med vandet. Juridisk betragtes dette vand som spildevand og ikke som rent poolvand: Det indeholder ud over suspenderede stoffer også rester af desinfektions-, pH- og flokkuleringsmidler. Hvor det må ledes hen, afhænger af vandloven og især af din kommunes vedtægter.
Til bortskaffelsen findes grundlæggende to veje: udledning til den offentlige kloak eller nedsivning på egen grund. Begge er ikke lige tilladt overalt, og til nedsivning kræves ofte en myndighedstilladelse. Afklar dette allerede i planlægningsfasen, for tilbageskylningsledningen kan kun omlægges senere med besvær.
Kloak eller nedsivning: de to bortskaffelsesveje
Ved udledning til kloakken skal der skelnes mellem fælles- og separatsystem. I separatsystemet hører tilbageskylningsvand til i spildevandskloakken, aldrig i regnvandskloakken, da denne uden rensning leder til et vandområde. I fællessystemet løber alt under alle omstændigheder til renseanlægget. Tilbageskylningsledningen udføres som regel i d50 (DN40) eller d63 (DN50) og lægges med fald mod tilslutningspunktet.
| Kriterium | Udledning til kloak | Nedsivning |
|---|---|---|
| Tilladelighed | som regel mulig (spildevandskloak) | afhænger af beliggenhed og jordbund |
| Tilladelse | efter kommunens afløbsvedtægt | ofte nødvendig vandretlig tilladelse |
| Klor/kemi | overhold kommunens krav | særligt kritisk, klor nær nul |
| Omkostninger | evt. spildevandsafgift | ingen løbende afgift, men vilkår |
Nedsivning betragtes vandretligt som regel som brug af et vandområde og er dermed ofte tilladelseskrævende hos den lokale vandmyndighed. Kloreret vand er her særligt betænkeligt. Om og under hvilke vilkår der må nedsives, afgør myndigheden i det enkelte tilfælde; generelle oplysninger fra internettet erstatter ikke denne vurdering.
Reducér klorindhold og kemi før udledning
Frit klor og dets biprodukter belaster jord og vandområder. Hvor tilbageskylningsvand nedsives eller havner i et separatsystem, bør det frie klorindhold være så lavt som muligt, ideelt nær nul. Bindende grænseværdier fastsætter din kommune, så stol ikke på tal fra anden hånd, men spørg den ansvarlige myndighed. I praksis hjælper enkle tiltag:
- Reducér eller sæt doseringen på pause en til to dage før den planlagte tilbageskylning, så det frie klor nedbrydes.
- Tilbageskyl helst før en stødklorering, ikke umiddelbart efter.
- Ved behov mellemlagres vandet i en beholder, indtil kloren er klinget af.
Specialtilfælde saltelektrolyse: Saltvandspools tilfører en øget kloridbelastning. Til nedsivning og til vanding af planter er saltholdigt tilbageskylningsvand som regel uegnet; her er udledning til spildevandskloakken som regel den sikrere vej. Afstem også dette med kommunen.
Hvor meget vand opstår pr. tilbageskylning?
Mængden afhænger af filterstørrelse, pumpens strømningsydelse og skylletid. Som holdepunkt: Ved en strømningsydelse på ca. 8 til 12 m³/t og ca. to minutters tilbageskylning plus kort efterskylning opstår der groft 300 til 600 liter pr. proces. Over en sæson med ugentlig tilbageskylning summer det hurtigt op til flere kubikmeter.
Regneeksempel: 10 m³/t svarer til ca. 167 l/min. To minutters tilbageskylning giver ca. 330 liter, en halvminutters efterskylning yderligere ca. 85 liter, i alt altså ca. 415 liter pr. tilbageskylning. Ved 25 tilbageskylninger i sæsonen bliver det godt 10 m³, som fyldes efter som friskvand og bortskaffes som spildevand. Hvor en spildevandsafgift beregnes efter friskvandsforbrug, slår denne mængde desuden igennem på driftsomkostningerne.
Reducér tilbageskylningsvand
Jo sjældnere og kortere du tilbageskyller, desto mindre spildevand og friskvand opstår. Disse greb er effektive:
- Behovsbaseret i stedet for kalenderbaseret tilbageskylning: Først når manometeret viser ca. 0,3 til 0,5 bar over værdien for det rene filter, er en tilbageskylning nødvendig.
- Skift filtermedium: Filterglas binder finere og forlænger intervallerne i forhold til kvartssand; filterballs kræver ligeledes mindre skyllevand.
- Overhold ikke for lang skylletid: Følg skueglasset, og afslut processen, så snart vandet er klart.
- Patronfiltre genererer af konstruktionsmæssige årsager slet ikke tilbageskylningsvand, men er kun et alternativ til mindre bassiner.
- Behandling/genbrug: Ved store eller offentlige bassiner behandler ultrafiltreringsanlæg tilbageskylningsvandet og fører det tilbage.
Kommunal undersøgelsespligt: disse spørgsmål stiller du myndigheden
Fordi kravene varierer fra kommune til kommune, findes der intet landsdækkende ensartet svar. Afhængigt af vejen er det spildevandsselskabet henholdsvis byens spildevandsafdeling, der er ansvarlig for kloakken, eller den lokale vandmyndighed for nedsivningen. Spørg helst skriftligt, så har du dokumentation for svaret. Disse eksempelspørgsmål dækker det væsentlige:
- Må tilbageskylningsvand fra min private pool ledes til spildevandskloakken, og påløber der spildevandsafgifter for det?
- Er nedsivning på min grund tilladt, og kræver jeg en vandretlig tilladelse til det?
- Hvilke krav til klorindhold og andre indholdsstoffer skal vandet opfylde før udledning?
- Gælder der andre regler for vand fra en saltelektrolyse?
- Findes der mængdegrænser eller en anmeldepligt?
- Hvilken myndighed er konkret ansvarlig, og i hvilken form skal dokumentationen føres?
Lad i tvivlstilfælde en fagvirksomhed udføre tilslutningen af tilbageskylningsledningen til kloak eller nedsivning, og få de retlige rammebetingelser bekræftet på forhånd af den ansvarlige myndighed.
Stykliste til rapporten
Eksempel – kontrollér venligst fagligt. Komponenter og mængder afhænger af installationssituationen; størrelse her som eksempel.
| Komponent | Størrelse | Vare-nr. | KLN-nr. | Antal |
|---|---|---|---|---|
| Behandling af tilbageskylningsvand (ultrafiltrering) | – | – | – | Genbrugsanlæg, der behandler tilbageskylningsvand og fører det tilbage i kredsløbet; relevant især for store eller offentlige bassiner. |
Ofte stillede spørgsmål
Må jeg bare lede tilbageskylningsvand ud i en gadebrønd eller ud på plænen?
Ikke uden videre. Gadebrønden leder som regel til regnvandskloakken og dermed urenset til et vandområde, hvilket er ulovligt. Nedsivning på plænen kræver ofte tilladelse og er kritisk ved klorholdigt vand.
Skal jeg anmelde bortskaffelsen til kommunen?
For udledning til kloakken gælder afløbsvedtægten, til nedsivning er der ofte brug for en vandretlig tilladelse fra den lokale vandmyndighed. Spørg skriftligt hos den ansvarlige myndighed før installationen.
Hvor meget vand mister jeg pr. tilbageskylning?
Afhængigt af pumpe og skylletid typisk ca. 300 til 600 liter pr. proces. Over en sæson kan det let blive til flere kubikmeter, som du fylder efter som friskvand.
Skal tilbageskylningsvand fra saltvandspools behandles anderledes?
Ja. På grund af saltelektrolysen er kloridbelastningen forhøjet, så nedsivning og plantevanding som regel er udelukket. Som regel er udledning til spildevandskloakken den sikrere vej, afstemt med kommunen.
Denne guide giver generel teknisk orientering og erstatter ikke faglig planlægning. Sikkerheds-, el- og godkendelsesrelevant arbejde hører til i hænderne på kvalificerede fagfolk.
